Compression Bra
499 DKK
Purelime Compression Bra (Purelime 0098) er en dansk designet sports bh, der efterhånden er blevet en klassiker. Den er blevet en populær sports bh efter igen og igen at blive uddråbt som testvinder i iForm’s sports bh test op igennem 00’erne.
Bemærk at Purelime Compression Bra fås i fantastisk mange størrelser. De sports bh tests hvor den er udråbt som vinder er lavet på en slank E eller F skål. Og det er også den erfaring vores kunder har. Den giver udmærket støtte i mellemstørrelserne (op til F skål). Men kommer du op i skålstørrelserne så er der ikke samme støtte i denne sports bh som du finder i andre sports bh’er i mere faste materialer.
Dog udmærker Purelime Compression bra sig ved at give en meget flot barm i forhold til andre sports bh’er.
Materiale
Coolmax, som fjerner sved fra huden og transporterer det til ydersiden af stoffet, der tørrer hurtigt og er åndbart. 89 % polyester, 6 % polyamid, 5 % elastan.
Purelime Compression Bra har let vatteret stof i kanten under armene der afhjælper tryk og giver optimal pasform. Den har et bredt bærestykke under barmen, der giver komfort (også når den sidder stramt) og vandret stykke over barmen hvis funktion er at afhjælpe hoppende bryster. Den består af et enkelt lag. Dvs. bagsiden er bagsiden af fronten. Der er ikke en inderskål. Fordelen ved det er at bh’en ikke virker tyk og tung. Ulempen er at materialet ikke er så fast og der derfor ikke opnås støtte gennem materialet. Udelukkende gennem konstruktionen.
Der findes en videreudvikling, der hedder Padded Athletic Bra. Den har et ekstra lag (og dermed mere fasthed).
Stropperne i Compression Bra kan justeres i længden. En god detalje er, at der er en lille diskret hægte på stropperne, der betyder at stropperne kan hægtes sammen i en bryderryg. Det vil sige at du selv vælger om stropperne skal sidde som normalt eller sidde i bryderryg. Du kan også justere hvor højt samlingen i bryderryggen skal sidde. Dette er en fantastisk lille (og meget brugbar) detalje. Og hvis du ikke vil have bryderryg, så lader du bare være med at hægte stropperne sammen. Spændet er så lille og diskret, at det ikke bemærkes når du ikke anvender det.
Purelime Compression Bra har almindelig ryglukning med 3 eller 4 hægter (afhængig af størrelsen). Det betyder at den kan forlænges med bh-forlængere. Vælg bh forlænger med 3 hægter til størrelserne: 65-90A, 60-90 B/C/D/E. Vælg bh-forlænger med 4 hægter til alle andre størrelser.
Purelime Compression Bra findes (som en af de eneste sports bh’er) i meget små omkredse (ned til 60cm) samt op til 100 cm i omkreds. Denne sports bh er derfor wondersport’s anbefaling hvis du bruger enten meget lille eller stor omkreds. Hvis du bruger over 100cm i omkreds kan Pden forlænges med bh-forlængere (giver 4-5 cm ekstra omkreds pr. stk).
Størrelse
Purelime Compression Bra er dansk designet og størrelse og pasform svarer derfor meget til almindelige danske størrelser. Purelime Compression Bra giver sig ved brug og du kan derfor med fordel gå ned i størrelse hvis du er i tvivl.
Tip: Køb den meget stram og lille i størrelsen. Den bliver noget løsere ved brug. Brug evt. en BH forlænger i starten og tag den ud når BH’en har givet sig, På den måde kan du opnå en stram sports bh i længere tid.
- Fri fragt på ordrer over 450 kr
- Dansk webshop - vi afsender fra Danmark
- Ordrer før kl. 13.30 afsendes samme dag
- Hurtig levering til GLS pakkeshop
- 30 dages returret - Gratis ved ombytning