Hudfarvet BH
Hudfarvet BH med bar ryg og gennemsigtige stropper. Perfekte under gymnastikdragter og dansekjoler med bar ryg. Kan også bruges under fest- og brudekjoler.
Hudfarvet er den mest usynlige farve under en hvidt tøj. Derfor er de hudfarvede bh’er og trusser meget populære under hvide gymnastikdragter, discodragter, dansekjoler og konfirmationskjoler.
Det er en smule farligt at sige hudfarvet bh, da hudfarvet kan dække over mange nuancer. Her i webshoppen bruges det som en fællesbetegnelse for de bh’er, der har en hudfarvet nuance (lys eller mørk). De kategoriseres typisk i Latte (lys), Peach (lys over i det rødlige), Kamel (Lys brun) og Mocha (mørk). Nuancen behøver slet ikke passe præcist til ens egen hudfarve når man vælger – det kan være både flot og praktisk at tage en lysere eller mørkere nuance end ens egen hudtone. Og hvis det er fordi man ønsker en usynlig bh, så skal der også tages hensyn til den farve og materiale man bruger den hudfarvede bh under.
Når du skal vælge hvilken hudfarvet bh, der passer bedst til dit behov, skal du først og fremmest vælge mellem to ting. Skal der være bar ryg i den hudfarvede bh? Skal det være en hudfarvet bh med eller uden fyld? Nederst på siden kan du finde en guide til hudfavede bh’er hjælper dig med at vælge den rigtige.
Bemærk at de hudfarvede bh’er er MEGET små i størrelserne. De er lavet til balletdansere, der er meget petit i størrelserne. Så hvos du finder udd af du skal have en større størrelse end du tror, så kan det sagtens passe.
Viser alle 2 resultater
Viser alle 2 resultater
Guide til hudfarvede bh’er
Når du skal vælge hvilken hudfarvet bh, der passer bedst til dit behov, skal du først og fremmest vælge mellem to ting. Skal der være bar ryg i den hudfarvede bh? Skal det være en hudfarvet bh med eller uden fyld? Denne guide til hudfarvede bh’er hjælper dig med at vælge den rigtige.
Hudfarvet bh med bar ryg
Skal den hudfarvede bh bruges under en dragt med bar ryg?
Hvis der gerne må være ryg i bh’en er den billigste faktisk den mest populære. Ud over at være billigst er den også meget holdbar og ved at der er ryg i den sidder den godt og stabilt. Den hudfarvede pull-on bh er klart den mest solgte til gymnastikhold.
Pull-on bh’en trækkes over hovedet. Den kan ikke spændes ud og ind i omkreds, så den skal sidde så stramt den kan uden at være ubehagelig. Du kan finde en størrelsesanvisning på produktsiden for pull-on hudfarvet bh.
På pull-on toppen kan stropperne sættes normalt eller krydses på ryggen alt efter hvad der passer bedst til den dragt, den skal bruges under.
Alternativet til pull-on er hudfarvede bh’er med bar ryg. Der er 4 modeller at vælge mellem. Fælles for dem alle er, at de har en gennemsigtig strop henover ryggen. Den sidder godt og stabilt, også når du er i bevægelse. Vores hudfarvede bh’er bruges bl.a. til gymnastik og discodans hvor der virkelig er gang i bevægelserne.
På alle modeller med bar ryg kan du vælge at sætte BH stropperne på 3 forskellige måder som du kan se på billederne herunder. Billede 1 viser en almindelig bh-strop placering over skuldrene. Billede 2 viser hvordan du kan tage den ene strop af og bruge den anden som en halterneck (rundt om halsen). Det giver mest bar ryg. Billede 3 viser hvordan du kan krydse stropperne på ryggen.
På alle de hudfarvede bh’er med bar ryg kan selve rygstroppen udskiftes til en strammere eller løsere. Rygstoppen fås i 6 størrelser fra 6″ (15,2 cm) til 11″ (27,9 cm). Det kan være en gode idé at have en ekstra rygstrop liggende i tasken hvis uheldet er ude. Køb ekstra rygstrop her >>
Hudfarvet bh uden fyld
De hudfarvede bh’er med bar ryg fås i 2 varianter – med fyld og uden fyld. Den ene type er ikke bedre end den anden. Det er et spørgsmål om hvad du foretrækker.
Der er 2 hudfarvede bh’er uden fyld at vælge imellem. Forskellen på dem er hvordan udformningen er foran. Den ene har en front som pull-on bh’en (men med bar ryg). Det er en meget populær hudfarvet bh med bar ryg. Dels er den lidt billigere (hvilket altid er populært). Men den er også meget taknemmelig i forhold til størrelse. Så det er en hudfarvet bh, der sjældent skal byttes og derfor også er god som gave.
På den anden hudfarvede bh uden fyld er der en dyb udskæring. Det er et godt valg, hvis du har en udringet dragt. Denne model er også særdeles velegnet til at sy ind i en udringet dansekjole eller discodragt. Selvom faconen umiddelbart ser mere “voksen” ud, er den udringede model et ret godt valg til de aller mindste piger (fra 10-11 år), da der er mindre stof i fronten og derfor passer bedre til de helt små piger.
Hudfarvet bh med fyld
Der er 2 hudfarvede bh’er med fyld at vælge imellem. Forskellen på dem er hvordan udskæringen er foran. På den ene er der en dyb udskæring. Det er et godt valg, hvis du har en udringet dragt. Denne model er også særdeles velegnet til at sy ind i en udringet dansekjole eller discodragt. Den anden hudfarvede bh med fyld har en mere lige udskæring. Den giver en flot facon til en lille barm, men kræver at dragten ikke er særligt udringet.
BH stropper kan udskiftes
På alle de hudfarvede bh’er kan du skifte stropperne. Den kommer med en klar silikonestropper. De har en begrænset levetid til dans og gymnastik. Derfor kan det være en god ide at købe et ekstra sæt stropper, så du har dem hvis uheldet pludselig er ude.
Stropperne fås også i hudfarvet.
Størrelsesguide til hudfarvede bh’er
Sådan finder du din størrelse i hudfarvet bh:
Den hudfarvede BH passer til en A/B skål, dvs. en lille barm. Vælg størrelsen ud fra din omkreds. Du kan finde hjælp til at måle din størrelse her >>
XS = 60 A/B
S= 65-70 A/B
M= 70-75 A/B
L= 75-80 A/B
XL = 80-85 B/C
Hvis ikke du har mulighed for at måle dig, skal du vælge ud fra din blusestørrelse og lægge 1 størrelse til.
Producentens størrelsesvejledning er altid kun vejledende. Det betyder at du kan være ude for, at du skal bruge en størrelse mere eller mindre. På produktsiden for de enkelte hudfarvede bh’er har vi lavet en mere detaljeret størrelsesguide for præcis den bh. Læs derfor den detaljerede guide til bh’en du er interesseret i, hvis du har bruge for bedre hjælp til at finde din størrelse.