For et par dage siden gik jeg rundt ude på lageret og og overvejede hvordan alle de nye Purelime Compression Bra skulle placeres. Det var et større puslespil. Det var ikke lige der, jeg gik og tænkte på Chris Macdonald.
Radioen kørte med Profeten og Lillebror på P3 i baggrunden og pludselig fangede noget min opmærksomhed.
Det er jeg ret glad for, for det er måske det bedste råd jeg nogensinde har fået omkring motion og nytårsfortsætter. Og sådanne råd er der jo som bekendt mange af.
Chris Macdonald sagde at det bedste råd han kunne give til folk der gerne ville i form var: tag skoene på og gå ud af døren. Helt ærligt. Så simpelt kan det siges. Tag skoene på og gå ud af døren.
Vi har en tendens til at ville ændre 117 ting på én gang omkring vores sundhed: kost, motion, søvn, arbejdsvaner…you name it. Chris foreslog at satse på en enkelt ting, nemlig motionen hvor man “får mest udbytte for pengene”.
Start med at tage skoene på og gå ud af døren. Gå en rask tur i 30-40 minutter og sats “bare” på 3 gange om ugen i starten. Det er realistisk. Og det batter.
Super realistisk råd som jeg har taget til mig. Tak for det!