Skiundertøj, løbeundertøj, lange underbukser, long johns, leggings, lange underhøvler – ja kært barn har mange navne. I den kolde tid – og ikke mindst på skiferien og løbeturen – er det et must med varmt og praktisk undertøj. Men hvad skal man vælge? Bomuld, uld eller microfiber?
I løbet af de seneste år er der kommet mange nye materialer til – og der bliver hele tiden udviklet nye. Fordelene ved de nye materialer er at de holder kroppen varm samtidig med at de tillader huden at ånde. Nogle materialer reducerer endda svedlugt.
Når du vælger langt undertøj til sport, dvs. hvor du bruger kroppen og kommer til at svede, er det vigtigt at sveden bliver transporteret væk fra kroppen og at undertøjet tørrer hurtigt så du ikke bliver kold og våd. De nye mikrofiber teknologier er fabelagtige til det! Læs her om bomuld, uld eller microfiber.
Bomuld
Bomuld kan være udmærket til stillesiddende aktiviteter. Bomuld er slidstærkt og billigt, men bliver vådt og koldt hvis du sveder. Wondersport anbefaler ikke bomuld til sport.
Uld
Uld er et typisk valg som undertøj til at holde varmen når du er ude i koldt vejr. Uldundertøj kan godt kradse hvis du ikke er vant til uld. Heldigvis er der kommet nye modeller i merinould på markedet til at os der ikke kan lide det kradser.
Uld holder kroppen varm – også under aktivitetet da uld har den fantastiske egenskab at det bevarer sin isoleringsevne selvom det er vådt.
Microfiber
Mikrofiber undertøj er nyeste skud på stammen af skiundertøj og løbeundertøj. Her får du alle de egenskaber du har brug for til at holde kroppen varm og tør. Det lange undertøj isolerer og holder kroppen varm. Mikrofiber materialerne tillader samtidig huden at ånde og transporterer sveden væk fra kroppen. Et must til løbeturen, skovturen, cykelturen eller bare en kold morgen i håndboldhallen.